Velkommen til F R E D E R I K S B O R G F O R U M!

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Velkommen til F R E D E R I K S B O R G F O R U M!

Indlæg  Admin on Ons feb 17, 2010 2:03 pm

Kære debattør,

Velkommen til F R E D E R I K S B O R G F O R U M - dit foretrukne debatforum for og om frederiksborghesten, hvor det er tilladt at have sin egen mening.

Vi vil gerne opfordre til, at forummet bliver et rart sted at opholde sig, så husk når du debatterer at skelne mellem om det er noget du VED (= viden), eller noget du TROR (= holdninger) og gå efter bolden i videst muligt omfang - det er OK at blive enig om at være uenige.

Det kan næppe undgås, at debatter indimellem kan blive personlige, men vi ser gerne, at mudderkastning ikke forekommer - det er OK at komme med berettiget, dokumenterbar kritik og forholde sig kritisk til foretagne handlinger og udsagn, men vi henstiller til, at det foregår i en ordentlig tone - husk at heste og omgang hermed er en gentleman/-woman beskæftigelse.

Når du debatterer så husk endvidere på, at vores kommunikation normalt består af:
55% kropssprog
38% tonefald
7% ord

Du siger ikke det, du siger
- du siger det, der bliver hørt

Du skriver ikke det, du skriver
- du skriver det, der bliver læst

Du viser ikke det, du viser
- du viser det, der bliver set

Du gør ikke det, du gør
- du gør det, der bliver oplevet

og derfor er det meget nemt at gå rigtig galt af hinanden, når man debatterer på internettet.


Du skal være opmærksom på, at for at få adgang til forummets øvrige emner og indlæg, skal du oprette dig som bruger!


Vi vil gerne gøre opmærksom på, at F R E D E R I K S B O R G F O R U M på intet tidspunkt kan gøres ansvarlig for de enkelte debattørers meningsudvekslinger.

Vi glæder os til at debattere med Jer!

På vegne af initiativtagerne til F R E D E R I K S B O R G F O R U M,

Administrator

Admin
Admin

Antal indlæg : 29
Join date : 16/02/10

http://frederiksborgforum.forumsmotion.com

Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum